| Referat: | Drengene startede som lyn og torden. Der var højt pres fra start. Lidt den medicin holdet havde smagt i de foregående kampe. Allerede efter 2 min. scorede Tobias til 1-0. Et par minutter efter scorede Jesper et rigtig flot mål, som blev banket op under overliggeren til 2-0, på oplæg fra Mathias. Herefter trak Benløse drengene sig lidt tilbage. Det gav Vindinge nogle få chancer, bl.a. et frispark lige uden for feltet, som kun dommeren kunne se. Det resulterede i et flot mål, sparket helt op i det lange hjørne, uden chance for Daniel R. Bifferne skruede igen op for tempoet. Og Jesper sagde tak for sidst, da han med en første gangs inderside, på en aflevering fra Tobias, spillede Mathias helt fri. Det sagde "lyntoget" tak for tilbudet til, ved at score sikkert til 3-1. Inden pausen scorede Vindinge igen et kontra mål til 3-2. I pausen snakkede holdet om at holde den høje kadance. Og det blev også udslagsgivende for resultatet. Mathias scorede på endnu en friløber, efter en genial aflevering fra Magnus, som havde en rigtig god dag. Kampen sluttede med et mål af Peter, som fra meget spids vinkel sparkede bolden i mål til slutresultattet 5-2. Det var i det hele taget en rigtig god kamp af alle spillerne som fik sluttet sæsonen flot af. Inden kampen snakkede holdet om at slutte ordentlig af, så man kunne lokke det store hjemmepublikum frem igen til næste sæson. Efter den kamp holdet præsterede, bliver der vist trængsel på sidelinjen igen i 2008. |