Printvenlig version af siden

. . . Benløse IF - Benløse 95 - vi spiller for sjov
Beskrivelse:Benløse IF-Brøndbyernes IF (1)
Dato:29-09-2007
Hold:11 mands
Hvor:Hjemmekamp
Mod:Brøndbyernes IF
Vores mål:2
Deres mål:9
Link til SBU:Mere info
Referat:Det var en kedelig regnfuld lørdag eftermiddag. 13 friske spillere mødtes tilfældigt på banerne. Pludselig dukkede de blå-gule også op. Nå sagde spillerne til hinanden - kan vi så ikke lige så godt spille en lille hyggelig eftermiddagskamp. Joooo sagde alle børnene i kor. Og sådan blev det. Næsten ud af den blå luft dukkede også en dommer op. Han have sine to faste følgesvende med - de stod hele tiden med et lille gult flag og vinkede til hinanden. Det syntes alle børnene var meget skægt. Nogen gange fløjtede dommeren også i sin lille sorte fløjte og pegede ind på midten af banen. Det lød så sjovt og så godt ud - så alle børnene besluttede sig for, at det ville de gerne nå at se så mange gange som muligt. Det blev til hele 11 gange og alle børnene jublede i kor. Nogle flere gange end andre. Regnen blev ved med at sile ned- børnene blev meget våde- nogle af børnene lagde sig sommetider ned og sagde at de havde ondt. Og det havde de også - og så kom der nogle mennesker løbende ind på banen med nogle blå og røde flasker. Så fik børnene noget i munden eller på benet - og så kunne de løbe lidt igen. Der var også nogle børn der gerne ville lidt ud at stå under en stor skærm som nogle af menneskerne havde med. Der var også en af drengene der hele tiden hentede bolden når den havde ramt et stort net. så tog han bolden ud af nettet og sparkede den så langt ind mod midten af banen som muligt. Nogle af børnene havde hænderne i vejret og der var nogle andre børn der gik og så ned i jorden som om de ledte efter noget. mange af børnene gik hele tiden rundt og klappede hinanden på ryggen. Måske havde de fået noget galt i halsen. Andre børn råbte "kom igen" men det kunne jeg ikke forstå, for de var der jo hele tiden.
Lige pludselig fløjtede ham manden med fløjten på en mærkelig måde og alle børnene gik hen til hinanden og rørte ved hinandens hænder. og så var der nogle der begyndte at råbe. Det var lige som om de var meget mere glade end dem der ikke råbte.
Og så gik alle hjem. Der var nogle der skulle hjem i bad fordi de skulle til fødselsdag og der var andre der skulle spille noget andet noget med en lille bold, sammen med nogle der var lidt ældre end dem selv.
Det er mærkeligt for de fleste af børnene mødes tit på denne måde. Dem i det røde tøj har aftalt, at de på mandag vil se om de ikke kan mødes på banerne. så kan det være der kommer nogen der gerne vil spille med dem- det kan man jo ikke vide. hvis der ikke kommer nogen der gerne vil være med, kan man jo også bare øve sig i, at række hænderne op i luften og løbe rundt og klappe hinanden på ryggen.
Referat af:Per Aarkrog
 techCMS