Printvenlig version af siden

. . . Benløse IF - Benløse 95 - vi spiller for sjov
Beskrivelse:Benløse - Tune IF
Dato:08-05-2007
Hold:11 mands
Hvor:Hjemmekamp
Mod:Tune IF
Vores mål:11
Deres mål:2
Galleri:Klik her for at se billeder fra kampen.
Link til DBU:Mere info
Referat:Regnvejrsdag med kraftige byger og stærk vind på tværs af banen, var ikke nok til at tage modet og optimismen fra 95érne fra Benløse. Den store succes med sejren over Solrød i sidste uge forpligtede.
Nu var det store spørgsmål om det ville lykkes for drengene at bevare hovedet koldt og spille det spil de er så gode til, når det altså kører. Eller om det hele falder sammen, når presset bliver for stort.

Tune ankom i sidste øjeblik og nåede ikke at varme særlig meget op til kampstart.
Benløse pressede godt fra starten og havde i de første fem minutter flere store chancer. Det blev til et mål indenfor de første 5 minutter på et indlæg fra hjørnespark. Tunes opdækning var massiv og presset fra Benløse var så kraftigt at de lavede selvmål. Et godt udgangspunkt for resten af kampen.

Det stod dog hurtigt klart at det ville blive en ensidig forestilling med kamp til et mål. Tune var i store dele af kampen presset helt i bund. Kun uheld gjorde at den ikke stod 8 eller 9 - 0 til Benløse ved pausen.
Over alt på banen stod de rødklædte spillere klar til at presse og tackle, så Tune den ene gang efter den anden fejlede og mistede bolden, så Benløse kunne slå mange hurtige kontraangreb. Det helt igennem gode forsvar lå i denne kamp langt fremme og kunne dermed stoppe Tune, når De en sjælden gang kom over midten. Hurtige kontrangreb blev sat i gang med lange afleveringer frem ad banen. Midtbanen og angrebet var atter på plads og gjorde arbejdet færdigt.

Igen en rigtig flot kamp, hvor sammenholdet gjorde, at den enkelte spillers styrke og kvalitet blev hævet betragteligt. Teknisk betonet spil med hurtige et to kombinationer målgivende langskud, hovedstødsmål på hjørnespark, straffesparksmål, og de gode præcise lange afleveringer. Jo en rigtig god kamp der i øvrigt endte i et forrygende solskinsvejr

Benløse 95 møder SB 50 Ishøj hjemme den 15. maj. Kl. 18.00. Det bliver spændende at se om Benløse er inde i en stime og kan være med i topstriden mellem Køge og Ishøj.
Referat af:Flemming & Per
 techCMS